Sensommerkoncert i Skanderborg Slotskirke.

Velkommen til sensommerkoncert i Slotskirken søndag den 20. august kl. 16 med musik fra dygtige strygere fra Århus Symfoniorkester m.fl.

Hvad passer bedre til en sensommerkoncert end Antonio Vivaldis fantastiske Fire Årstider?

De er nemlig fyldt med drama, der illustrerer de forskellige tider på året. Vivaldi kunne i den grad skabe fortællinger og stemninger; man kan ikke undgå at blive revet med af den energiske og stemningsfulde musik.

Vivaldis musik er denne eftermiddag i selskab med Dimitrij Sjostakovitjs temperamentsfulde og sjove oktet, der sætter tingene i relief.

Der er fri entre til koncerten.

Facebook