Grundlovsforhør ved Retten Aarhus

Østjyllands Politi fremstiller lørdag kl. 13.00 en 49-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for indbrud i privat beboelse.

Østjyllands politi modtog lørdag morgen kl.06.53 et opkald fra G4S´ kontrolcentral som oplyste, at der var aktiveret en alarm i privat beboelse på Bushøjvej i Højbjerg. G4S´ kontrolcentral kunne via opsat videoovervågning, se en person med en tændt lommelygte luske rundt inde på adressen. Flere patruljer blev sendt til stedet og det lykkes kort efter, at pågribe den 49-årige mand umiddelbart uden for adressen. Manden blev fundet i besiddelse af forskellige koster fra gerningsstedet og blev derfor anholdt.

Grundet det forestående grundlovsforhør har Østjyllands Politi pt. ikke yderligere kommentarer til sagen.

Facebook