Bugner dit loft også med baby- og børnetøj, som kan bringe glæde andre steder, og er du færdig med legetæppe, babynest, puslepude osv. osv., så se med her! Nu kan du købe en stand på Hørnings første baby- og børneloppemarked og sælge ud af dine baby/børneting.
Det hele løber af stablen den 11. marts 10-14 i hjertet af Hørning – nemlig i de fine nye lokaler på Rådhusloftet. Kom og sælg og hav en hyggelig dag sammen med en masse andre forældre fra byen.
Der er plads til ca 15-20 stande . Der vil være legeområde til børn og en lille bod der sælger kaffe og kage. Alle pengene fra dagen går til etablering af ny legeplads i Hørning.
Der vil senere blive lavet god annoncering af dagen på diverse sociale medier, samt rundt om i byen, så vi regner med at loppemarkedet bliver velbesøgt. Ligeledes vil der blive oprettet en begivenhed på Facebook, hvor man op til dagen kan tease lidt for det man sælger på sin stand.
Så få luget ud på loftet og tag din nabo, mødregruppe, venner osv med under armen og book en stand. For at booke en stand sendes mail med navn og efternavn til lassenjoergensen@gmail.com , hvorefter betaling sker umiddelbart i forlængelse af tilmeldingen.
De tøj/grej m.v. som ikke sælges på dagen vil – hvis man ønsker det – blive doneret til velgørende formål.
Vi glæder os til at se jer til en god loppedag!
Mvh Mødregruppen – Signe, Laura, Sanne, Mette og Marie