Tandlæge Melholdt i Hørning skifter navn til Tandlæge Center Hørning Torv.

Tandlæge Melholdt´s ejer Anne Mette Melholdt som har drevet Tandlæge Melholdt på Hørning Torv fortæller i en pressemeddelelse til Radio SNR.

Efter 40 gode år som klinikejer, har jeg besluttet at overdrage de administrative opgaver til yngre kræfter.

Jeg stopper derfor som ejer af klinikken pr. 1.3.2023, og kan med glæde oplyse, at klinikken bliver videreført af de rutinerede tandlæger Jan Kerstein og Per Skov.

Jeg fortsætter som tandlæge på klinikken på nedsat tid. Det øvrige personale med tandlæger, tandplejer, klinikassistenter og receptionist fortsætter som før. Vi håber alle, at vi fortsat må være med til at fremme Hørningborgernes tandsundhed.

Jeg takker for 40 års opbakning og tillid til klinikken og håber at I vil tage godt imod Jan Kerstein og Per Skov.

Der bliver inden 1.3.2023 udsendt en sms hvor du skal give samtykke til at din journal må blive på klinikken, ellers skal vi sende din journal til Styrelsen for Patientsikkerhed. Hvis du ikke bruger sms, kan du ringe/maile til klinikken.

De nye ejere Jan Kerstein og Per Skov fortæller.

Det er med glæde og spænding at vi, tandlægerne Jan Kerstein og Per Skov, pr. 1.3.2023 overtager tandlægeklinikken efter Anne Mette der efter en lang årrække som klinikejer har valgt at trappe ned

Tandlæge Jan Kerstein er uddannet fra Aarhus Tandlægeskole i år 2000, er 47 år og har arbejdet i privat tandlægepraksis i 22 år. Jan har speciale i tandimplantater (hvis du mangler en eller flere tænder), fjernelse af visdomstænder, kroner/ facader. Jan modtager også henvisninger fra tandlægekollegaer til svære opgaver. Derudover laver Jan plastfyldninger.

Tandlæge Per Skov er uddannet fra Aarhus Tandlægeskole i 2008, er 44 år og har arbejdet i privat tandlægepraksis i 14 år. Per har speciale i rodbehandlinger og modtager også henvisninger fra tandlægekollegaer til komplicerede rodbehandlinger. Derudover laver Per plastfyldninger og kroner.

Vi går begge op i en hyggelig og rolig oplevelse ved tandlægen med højt fagligt niveau.

Jan og Per arbejder også på TandlægeCenteret Skt. Clemens Torv 15,2 8000 Aarhus C www.clemenstand.dk

Lyder det fra Jan Kerstein og Per Skov.

Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *