Nu bliver det muligt at søge penge til projekter der fremmer den grønne omstilling.
Klimapuljen åbner igen op for støtte til borgere, foreninger og ikke mindst virksomheder, som ønsker at lave nye klimavenlige tiltag.
Du kan søge om økonomisk støtte til projekter og forsøg, der sætter skub i den grønne omstilling. Det handler om at få flere mennesker til være mere klimavenlige, og hvis du har en god idé til netop det, så skal du skrive en ansøgning til Klimapuljen.
Klimapuljen uddeler 500.000 kroner til projekter i år.
Der er ansøgningsfrist 3. april 2023 kl. 23.59.
Pengene går til nye projekter og forsøg, der sætter skub i den grønne omstilling i Skanderborg Kommune.
Hvem kan søge?
Alle borgergrupper, virksomheder, institutioner og foreninger i Skanderborg Kommune kan søge støtte fra Klimapuljen.
Hvilke typer projekter støtter Klimapuljen?
Klimapuljen giver støtte til initiativer, der bidrager til at indfri målsætningerne i Skanderborg Kommunes Klima-, energi- og ressourcepolitik.
et vil sige projekterne SKAL handle om CO2 og/eller ressourceforbrug.
Projekterne kan være:
- Initiativer, der fremmer eller motiverer til klimavenlig adfærd
- Pilotprojekter inden for grøn omstilling
- Grønne samarbejder mellem borgere, erhvervsliv, forskning mv.
- Analyser, der kan give grundlag for klimavenlige løsninger
- Investering i konkrete og tværfaglige tiltag, som fremmer den grønne omstilling.
Denne type projekter støtter Klimapuljen IKKE (selv om formålet kan være nok så grønt):
- Projekter, der ikke handler om CO2 og/eller ressourceforbrug. F.eks. er projekter udelukkende om biodiversitet ikke omfattet.
- Projekter med kendt teknologi, uanset om ansøger er en privat borgergruppe, en forening, en institution eller en virksomhed. F.eks. er penge til varmepumpe, solceller, el-ladestandere, el-biler, el-cykler og el-både ikke omfattet, med mindre det indgår i et nyskabende samarbejde mellem flere parter, eller der på anden vis er noget nyt i det.
- Projekter, der indgår i kommunens drift i øvrigt. F.eks. ansøgninger om cykel- eller gangsti.
Sådan søger du
Du skal downloade ansøgningsskemaet her, udfylde det og sende skemaet til groenomstilling@skanderborg.dk senest 3. april 2023 kl. 23.59.
Mangler du samarbejdspartnere? Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til Klimapuljen, brug for sparring på din idé eller hjælp til at finde samarbejdspartnere, er du velkommen til at skrive til groenomstilling@skanderborg.dk.
Du kan læse mere om Klimapuljen på kommunens hjemmeside, hvor du bl.a. kan finde puljens tildelingskriterier og medlemmerne af det grønne panel, der vurderer ansøgningerne.