I dette weekendophold drager vi ind i alkymiens billedverden – og får den ind i os. Hensigten med at mødes er at mærke menneskelivets egen ild og sammen undersøge, hvordan den indre alkymi kan bruges i arbejdet på at blive til den, man er.
Himmelbjergvej 11, Ry
Fredag den 24. februar 2023, kl. 16.
Alkymi er kunsten at skabe guld ud af uædelt materiale. Det véd enhver. Men hvad var (og er) alkymisternes guld egentlig? Hvad var (og er) ‘de vises sten’, som disse sære sultne sjæle længtes efter – og som arbejdsomme mennesker den dag i dag arbejder på at frembringe?
Svarene på disse spørgsmål er ikke hemmelige: Guldet er en bevidsthed, der stråler selvsikkert og kærligt velvilligt ud af sig selv. De vises sten er glæde som varig og virksom tilstand – midt i denne skønne Verden.
Så nej, det vanskelige er egentlig ikke gåden om sten og guld, men derimod spørgsmålet om, hvilken slags almene opskrifter, der faktisk findes, og frit kan bruges af enhver, som ønsker at erfare den kongelige (koge)kunst – med egne ingredienser.
Påstanden er simpel: Europa har sin egen tradition for opvækkelsen af klarhed og livskraft. Den hedder alkymi – og er et tilbud til enhver.
*
I dette weekendophold indbydes alle interesserede til at drage ind i alkymiens billedverden – og til at få den ind i sig. Hensigten er at bidrage til en saglig opklaring af, hvordan dette (såkaldt) mystiske sprog kan angå vores hverdagslige liv og medvirke til at antænde den slags både indre og ydre vilje til at handle, som avler egentlig forandring og forvandling – til fælles gavn og glæde.
Kurset er formbevidst koreograferet og livsnært åbent for improvisation: Vi begynder i det mytisk dunkelklare og slutter i det underfuldt konkrete. Ønsket er at give en flertonet forsmag på den slags harmoni, som denne indre videnskab kan bruges til at opnå, hvis man er vågent glad for billeder og kender lysten til at stå i lære som Lysbringer – i eget laboratorium.
Nedenfor ses en oversigt over dagenes gang. Kom, hvis du vil.
PROGRAM
Fredag
Kl. 16.00
Ankomst
Kl. 17.00 – 17.45
Mytisk eksistens – velkomst og indledende oplæg
Kl. 18.00
Aftensmad
Kl. 19.00 – 21.00
På flodtur under Månen – oplæg og samtale om drømmelivets vandige vej
Kl. 21.00 ->
Frit samvær & søvn
Lørdag
Kl. 8.00
Yoga for de vågne
Kl. 9.00
Morgenmad for de sultne
Kl. 10.00 – 11.45
Astrologiens sprog – oplæg og samtale om dyrekredsens grundfigurer
Kl. 12.00
Frokost
Kl. 13.00 – 15.00
Frit flydende i egne bølger – en musikalsk lydrejse i det indre ocean
Kl. 15.00
Eftermiddagskaffe
Kl. 16.00 – 17.45
At slide sig til blods i eget stenbrud – en opklaring af alkymiens centrale elementer
Kl. 18.00
Aftensmad
Kl. 19.00 – 20.15
Til-fældets magt og myndighed – oplæg og samtale om livets sære sammenfald
Kl. 20.30
Intimkoncert og fornøjeligt samvær
Søndag
Kl. 8.00
Mere yoga
Kl. 9.00
Mere morgenmad
Kl. 10.00 – 12.00
Drømmekreds – en fælles samtale om det, der findes i os
Kl. 12.00
Frokost
Kl. 13.00
Verdensteatralsk finale – et sted at slutte & begynde
Weekenden er tilrettelagt af astrolog & mytefortæller Johan Nord i samarbejde med musiker & kunstterapeut Lasse Topbjerg og dramaturg & digtersind Anna Nord
Vi glæder os!