Bilbrand i Hørning mandag aften. Område blev afspærret.

En patrulje fra Østjyllands Politi blev mandag aften kl. 21.50 sendt til en adresse på Fusvadvej i Hørning, hvor der af ukendte årsager var opstået brand i et køretøj.

Ifølge ejeren befandt der sig en gasflaske i bilen, hvorfor et område på 500 meter blev afspærret af myndighederne som sikkerhedsafstand til brandstedet.

Det lykkedes brandfolkene at få gasflasken ud af bilen i forbindelse med slukningsarbejdet, uden der opstod yderligere sprængningsfare for naboerne i det omkringliggende område. Afspærringen blev efterfølgende ophævet og naboerne orienteret.

Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *