Færdselsuheld i Hadsten samt Randers. Samt bilist og cyklist stoppet med stoffer i blodet.

Mandag kl. 08.22 skete der et færdselsuheld på Kirkevej i Hadsten, hvor en 34-årig mandlig bilist var involveret i et solouheld. Manden kom kørende i vestlig retning, da han af uvisse årsager mistede herredømmet over sit køretøj og påkørte en lygtepæl samt nogle kantblokke til et havebed på en privat adresse. Bilen pådrog sig en del materielle skader, mens den 34-årige umiddelbart slap fra uheldet uden tilskadekomst.

Mandag kl. 08.53 standsede en patrulje fra Østjyllands Politi en personbil på Gl. Landevej i Randers SØ. Føreren viste sig at være påvirket af euforiserende stoffer, ligesom han ikke havde et gyldigt kørekort. Den 27-årige mandlige fører blev derfor sigtet for de to forhold og anholdt.

Mandag kl. 15.59 skete der et færdselsuheld på Mariagervej i Randers NV på en parkeringsplads. En 92-årig mand blev påkørt af en bakkende personbil og væltet omkuld. Bilen blev ført af en 51-årig mand. I forbindelse med episoden pådrog den ældre herre sig nogle mindre behandlingskrævende skader, og han blev derfor kørt med ambulance til hospitalet.

Mandag kl. 20.01 blev en 24-årig kvindelig bilist anholdt af politiet, da hun kom kørende på Søren Frichs Vej i Åbyhøj. I krydset ved Viby Ringvej blev bilen bragt til standsning af politiet, hvor det efterfølgende viste sig, at kvinden var påvirket af euforiserende stoffer. Hun blev desuden sigtet for kørsel uden førerret.

Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *