Antibiotikaforbrug og håndtering af syge og tilskadekomne dyr er i fokus, når Fødevarestyrelsen tager på 1.500 målrettede veterinærkontroller i 2024.
Hvordan behandler landmændene deres syge grise og køer? Og er antibiotikaforbruget velbegrundet, når de praktiserende dyrlæger ordinerer antibiotika til behandling af syge dyr? Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som Fødevarestyrelsens dyrlæger og tilsynsteknikere ser nærmere på i forbindelse med det kommende års godt 1.500 målrettede kontroller af blandt andet dyrevelfærd og medicinforbrug.
De godt 1.500 målrettede kontrol- og vejledningsbesøg supplerer de mere end 5.000 ordinære kontroller med dyrevelfærden på danske gårde og transporter af dyr.
’Desværre ser vi, at mange landmænd ikke får taget tilstrækkeligt hånd om dyrevelfærden blandt deres syge og tilskadekomne dyr. Tilsvarende er der behov for, at flere af især griseproducenterne sænker deres antibiotikaforbrug, så landbruget kan indfri de politisk fastsatte mål. De udfordringer afspejler sig i vores kontrolfokus i 2024’, forklarer veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen Charlotte Vilstrup Castle i forbindelse med offentliggørelsen af kontrolprogrammet for 2024.
Fødevarestyrelsen ser også nærmere på, om griseproducenterne kan dokumentere, at deres besætning er fri for eller smittet med sygdommen PRRS. En sygdom, som typisk medfører øget antibiotikaforbrug for at undgå aborter, lungebetændelse og øget dødelighed i staldene.
Et af problemerne med et højt antibiotikaforbrug er, at det bidrager til resistens, så det med tiden kan blive vanskeligt at behandle ikke bare husdyr, men også sværere at behandle mennesker. Således skønner ECDC, det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -Kontrol, at mere end 35.000 patienter i Europa hvert år dør af infektioner, som lægerne ikke kan behandle pga. antibiotikaresistens.
