En dreng nåede heldigvis ud da en villa gik op i flammer i Hasselager fredag eftermiddag . Kl. 13.14 fik Østjyllands Brandvæsen en alarm om brand i villa på Koltvej i Hasselager. Da redningsmandskabet kom frem stod drengen ude ved vejen uskadt sammen med den person som havde ringet 1-1-2.
Villaen var helt overtændt og røgen var så kraftig at politiet bad folk gå væk fra branden. Huset er fuldstændig ødelagt.
Man kender ikke årsagen til branden. Ingen personer kom noget til ved branden dog er drengen chokeret.