Havets tilstand er kritisk. Derfor kræver østjyske borgmestre et vidtrækkende forbud mod ødelæggende bundtrawl i Aarhus Bugten, langs Djurslandskysten og sydpå til Horsens Fjord.
Siden 2002 har en lang række fritids- og amatørfiskere indberettet deres fangster, og udviklingen er kun gået én vej. Det viser nøglefiskerrapporten fra DTU, som kom for nyligt. Nøglefiskerapporten opstod helt tilbage i 2002 på baggrund af, at fiskene var ved at forsvinde og siden er det bare gået fra ondt til værre, og nu fortæller Nationalt Center for Miljø og Energi, at iltsvindet i de danske farvande ikke er set værre i mere end 20 år. Det skriver Aarhus Kommune.
På initiativ af Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard foreslår en række østjyske borgmestre og Teknik og Miljø-rådmanden fra Aarhus Kommune på den baggrund nu et omfattende forbud mod bundtrawl langs den østjyske kyst.
Borgmester Jacob Bundsgaard: ”Vi er nødt til at sætte ind på alle de fronter vi kan, hvis vi skal redde vores havmiljø. Vi ved, at bundtrawl er ødelæggende for både fisk, bunddyr og planter og samtidigt et sted, hvor vi hurtigt kan handle og se en effekt. Derfor er det indlysende at forbyde det i en langt større del af vores indre farvande.”
Allerede nu er der planer om et forbud mod bundtrawl i Bælthavet – af gode grunde. Når bundtrawl og andre bundslæbende redskaber trækkes hen over havbunden, hvirvles næringsstoffer op, så iltsvind kan forværres og det ødelægger levesteder for de sårbare bunddyr og planter, bl.a. det vigtige ålegræs. Fordi det ødelægger vandplanterne, ødelægger det også havets evne til at optage og lagre CO2 og dermed havets rolle som en del af klimaløsningen. Derfor er det af mange grunde helt oplagt at udvide området til også at omfatte Aarhus Bugten og kyststrækningerne nord og syd for, hvor havmiljøet er under hårdt pres.
Derfor vil de østjyske borgmestre kontakte Jacob Jensen, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, og anbefale, at et totalforbud mod bundtrawl også kommer til at omfatte den østjyske del af Kattegat.
Flere af borgmestrene er en del af et nyt syv kommuner stort hav-samarbejde, som Aarhus Kommune har taget initiativ til, hvor der arbejdes med en række tiltag, der skal hjælpe livet tilbage under overfladen i Aarhus Bugten og den østjyske del af Kattegat, men fortsat bundtrawl risikerer at spænde ben for arbejdet.
Et nyt trawlfrit havområde vil klart styrke kommunernes indsats for at genrejse havnaturen og skabe mere liv under havoverfladen. Som nøglefiskerapporten understreger, så ér de kystnære områder hårdt presset, så der er brug for at skabe et stort sammenhængende havområde langs den østjyske kyst, hvor biodiversiteten får mulighed for at blomstre – til glæde for de havglade østjyder, de mange rekreative brugere af havet og for kyst-og naturturismen.
Borgmestrene understreger, at et trawlfrit havområde vil understøtte det eksisterende kystnære fiskeri med skånsomme fiskeredskaber som garn og tejner, så der fortsat vil være mulighed for at fiske i området, blot på en mere hensigtsmæssig måde.
Fakta
Billedet viser forslag til afgrænsning til et trawlfrit område i og omkring Aarhus bugt.
Bag forslaget står borgmestrene: Peter Sørensen, Horsens Kommune. Lone Jakobi, Odder Kommune, Marcel Meijer, Samsø Kommune. Michael Stegger Jensen, Syddjurs Kommune, Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune samt Nicolaj Bang, rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.
Forslaget til et trawlfrit havområde binder 10 eksisterende marine og kystnære Natura 2000-områder sammen. I og omkring flere af de beskyttede Natura 2000-områder foregår der fortsat et omfattende fiskeri med bundslæbende redskaber, herunder bl.a. bundtrawl øst for Djursland og muslingeskrab i den sydlige del af Aarhus Bugt og ned til Endelave.
Området vil bidrage til at der kan opnås såkaldt gunstig bevaringsstatus i Natura 2000-områderne og god tilstand i farvandet generelt. Natura 2000-områderne er blandt andet udpeget for at beskytte havbundstyper, som vil have gavn af forbuddet mod bundtrawl.
Området kan også udgøre en slags zonering, med en generel havbundsbeskyttelse i området. Sammenhæng og zonering øger havmiljøets robusthed og beskytter fiskebestande og spredning af arter.
